Om Annette

Jeg bor i Lindholm, 15 minutter fra Aalborg Centrum, i et lille rækkehus, som rummer alt jeg har brug for i hverdagen. Her bor jeg med min mand og vores søn.
Jeg elsker mine gåture langs fjorden, lyden af storbyens puls og ikke mindst min mulighed for selv at vælge.

Jeg har levet mit liv med fart på, nysgerrighed og en meget udadvendt livsstil, som har bidraget til en stor indsigt i livets mangfoldighed, men også fundet ind til et sted, hvor der er plads til en mere indadvendt tilfredshed.
Jeg har rejst alene, med venner og ikke mindst med min mand gennem mere end 20 år. Har oplevet en flig af verden, fra Norge i nord til Brasilien i syd. Og er hver gang vendt hjem og fundet ro og fordybelse i det nære.
For mig er en tur ved Vesterhavet et nærende og indsigtsfuldt åndehul, og en tur på Copacabana, et studie i kultur og mulighed for at prøve en anderledes levevis, mad og tilgang til livet.

Jeg holder mig personligt i gang gennem meditationspraksis, som udvikler min evne til accept og nærvær med mig selv, samt fysisk træning, som giver mig mulighed for en anderledes afkobling i hverdagen.
Det hele bidrager til, at jeg er det menneske jeg er i dag.

Mit liv og mit fag smelter ofte sammen. Jeg er nysgerrig på, hvad der driver os mennesker, og uddanner mig, tager på kurser og retreats og får løbende ekstern supervision, som både udvikler min faglige værktøjskasse og ståsted, og samtidig bidrager til en personlig indsigt, der skaber grobund for et rigt liv, med de vilkår som livet byder.

Fagligt er jeg optaget af, hvordan vi mennesker indgår i verden og i de relationer vi er en del af.
Hvordan påvirkes vi af vores relationer, og hvordan kan vi tage ansvaret for vores del af disse, og hvordan kan vi påvirke relationen, er spørgsmål der ofte sætte lys på. Med udgangspunkt i en eksistentiel tænkning arbejder jeg med vores grundlæggende livsvilkår, hvor også fokus på hvordan mange af vores udfordringer udspringer fra barndommen og opvækst.
Vores måde at være i verden på er ofte automatiseret og grundlagt i barndommen, og derfor kan det være en stor gave at få øje på, hvorfor du handler, som du gør, hvorfor jeg vil dvæle noget ved din historie.

At bruge fortiden til at forstå nutiden, giver nye handlemuligheder i fremtiden

Jeg havde aldrig troet at jeg ville ende med at komme til at savne min mentor, men det vil jeg. Du har været en fantastisk hjælp, Annette, Tak.

Susanne, tjener

Annette er en super dejlig person, der med sin nysgerrighed, omsorg og positivitet har hjulpet mig tilbage på rette spor. Jeg ved nu hvor jeg vil hen og hvordan jeg kommer der

Johanne, Studerende

Jeg vil takke Annette for al hendes hjælp. Vores coachende samtaler har hjulpet mig utrolig meget. Jeg har sat stor pris på hendes ærlighed og oprigtighed. Jeg vil aldrig glemme hendes indsats, og kan mærke at der nu er lys forude.

Stine, sosu-assistent

Kontakt mig

Tøv ikke med at kontakte mig. Skriv her, så finder vi en tid hurtigst muligt

+45 2096 0131

Lille Borgergade 13A 9400 Nørresundby

at@at-coach.dk