Om Bo

Kontakt Bo direkte på telefon 3051 0131
Mail to: bt@at-coach.dk

Jeg hedder Bo Thomsen og er født i 1964. Jeg bor i Nørresundby, er gift og har en søn.

Jeg er uddannet pædagog i 2010, og har arbejdet i det pædagogiske felt siden 1996.

I 2014 afsluttede jeg en 4 årig uddannelse som Familie- og Psykoterapeut.

Jeg har arbejdet som gadeplansmedarbejder for Danida i Mozambiq, på institution for psykisk handicappede, i børnehave, specialebørnehave og specialskole med børn med diagnoser som ADHD, Asperger, Autisme, Tourette, angst og følelsesmæssige udfordringer.

Mit engagement har endvidere indbefattet, at arbejde med hele familien/netværket omkring det enkelte barn/den unge.

Jeg har de sidste mange år arbejdet som familiekonsulent og familieplejekonsulent.
Her arbejder jeg bl.a. med kontakten mellem forældre/andre nære relationer og det enkelte barn/ung, set i forhold til tilknytningsteori og dannelsen af barnets personlighed.

Jeg har arbejdet en del med støtte/kontakt opgaver i forhold til unge i efterværn, unge som er blevet 18 år, og fortsat er i risiko for at falde ud af muligheden for at skabe et mere normaliseret liv, med uddannelse og selvforsørgelse.

Jeg superviserer plejefamilier, matcher børn med plejefamilier, og har herudover en del både familieterapeutiske- par og individuelle terapeutiske samtaler.

Jeg modtager løbende ekstern supervision, og holder mig orienteret indenfor mit felt, gennem kurser, uddannelse og foredrag.

Jeg er optaget af menneskers trivsel, at yde støtte til udvikling, således du får øje på de muligheder der er i dit liv.

Jeg siger ikke det er let, men har selv gået mange skridt, og opdaget hvordan mulighederne udvider sig, når vi tør snakke højt om det svære, og opdager at nogen lytter og tager os alvorligt.

Hos mig vil du finde en troværdig samtalepartner og et spejl der ærligt perspektiverer og forholder sig, til lige netop din historie.

Med omsorg og tålmodighed, vil du opleve, at dit livs skyggesider kommer frem i lyset, at de ikke er farlige, og du vil opleve at blive mere hel, når du selv kan omfavne det ubevidste ind i en mere bevidst verden.

Her kan du se mit CV, og lidt om hvad jeg også har lavet

Bo´s CV

2018 Mentaliserings uddannelse

2017 Supervisoruddannelse v/ Susanne Broeng, Broeng Consult

2014 Familie- og Psykoterapeut v/ Dansk Familieterapeutiske Institut

2012 Mindfulnessuddannelse v/ At-Work

2010 Pædagog v/UCN Aalborg

Siden 1996 har jeg arbejdet indenfor det pædagogiske felt.

I dag arbejder jeg fortrinsvis med supervision og terapeutiske og familieterapeutiske samtaler, hvilket har været min næringsvej siden 2010.

2013 –  
Mariager Fjord Kommune, Tilbud til børn, unge og familier.
Familieplejekonsulent. Matchning af børn og plejefamilier og supervision af plejefamilier
Familiepædagogisk og Familieterapeutisk indsats til familier, hvor der er brug for at støtte børn og forældre til en bedre hverdag med større trivsel
Støtteopgaver til børn og unge med diagnoser eller følelsesmæssige frustrationer

2010 – 2013
Sulsted Landevej, skoletilbud for børn/unge med bl.a. ADHD, Tourette, Følelsesmæssigt frustrerede og angst

2009
Børnehuset Jernbanegade i Hobro

2007
Specialbørnehaven Henry, Aalborg Kommune, tilbud til børn med diverse diagnoser

1998 – 2007
Behandlingscenteret Hammer Bakker, Specialinstitution ved Aalborg Kommune, Institution for fysisk/psykisk handicappede

1998
Almen Børnehave i Aalborg Kommune

1996
Ulandsfrivillig for Danida i Mozambiq, undervise og skabe struktur og omsorg for gadebørn. Her startede min interesse for at arbejde med støtte og udvikling til børn og voksne.

Udover den terapeutiske og pædagogiske erfaring, trækker jeg også på min menneskelige erfaring gennem 55 år.

Uddannet skibskok i 1985, hvorefter jeg sejlede både ved Mærsk, i Søværnet og ved diverse private reddere. Har også senere arbejdet som kok på land.

Musik har været en stor del af mit liv. Jeg har som sådan, i flere perioder af livet, levet som professionel musiker. I dag bruger jeg musikken, i langt højere grad som et meditativt afstressende sted, hvor jeg slipper alle tanker og holder fokus på guitaren.

Kontakt Bo

Tøv ikke med at kontakte mig. Skriv her, så finder vi en tid hurtigst muligt

+45 2096 0131

Lille Borgergade 13A 9400 Nørresundby

bo@at-coach.dk